I diskussionen af den marxistiske statsteori har sporgsmalet om den statslige fremstilling af materielle produktionsbetingelser udgjort et vanskeligt problem i forsogene pa at udvikle en sammenhaengende forstaelse af den kapitalistiske stat. De skyldes ikke mindst, at denne type af statsfunktioner ikke direkte kan sidestilles med en raekke andre statsfunktioner, hverken med hensyn til begrundelsessammenhaeng eller med hensyn til historiske udviklingstraek. Problemet bestar i at afklare den kapitalistiske stats funktion i forhold til en raekke af de materielle produktionsbetingelser sasom transportvaesen (jernbaner og vejanlaeg), elektricitetsproduktion og -forsyning, postog televaesen, telefonvaesnet, vandforsyning, rensningsanlaeg, gasvaerker, naturgasanlaeg, fjernvarmeanlaeg, havnevaesen, o.s.v. En vaesentlig del af disse omrader har vaeret og er stadig et anliggende for statsapparatet. Hvorfor det? Eller mere generelt: hvorfor drives en raekke produktioner af statsapparatet under en produktionsmade, som iovrigt domineres af kapitalistisk produktion, og med den hertil horende private ejendomsret til produktionsmidlerne og den private tilegnelse af det samfundsmaessige overskudsarbejde?
