Pløjefri dyrkning: effekter på jordens frugtbarhed

Interessen for plojefri dyrkning er steget voldsomt gennem de seneste ar. Fokus har primaert vaeret pa de kortsigtede okonomiske gevinster som folge af mindsket tidsforbrug og lavere maskinomkostninger og i langt mindre grad pa de langsigtede gavnlige effekter af plojefri dyrkning pa jordens frugtbarhed. Forskellen er slaende i forhold til Nordamerika, hvor den udbredte brug af plojefri dyrkning i hoj grad er baret af et onske om en langsigtet sikring af jordens frugtbarhed (jfr. betegnelsen ”conservation tillage” anvendt for plojefri jordbearbejdning. I Nordamerika har man isaer vaeret optaget af plojefri dyrkning, som et middel til bekaempelse af vind- og vanderosion. Plojefri dyrkning er ogsa et anvendeligt redskab til at begraense pakningen i dybden og den omfattende jordflytning ved jordbearbejdning – sakaldt jordbearbejdsningserosion. De danske erfaringer med plojefri dyrkning i 1970 og 80’erne var brogede. Der var problemer med handtering af planterester og i mange tilfaelde fandtes skadelig pakning af overjorden. Nyt effektivt udstyr til snitning og fordeling af halm og avner kan afhjaelpe problemerne med planterester, mens problemet med skadelig pakning af overjorden fortsat eksisterer. Til losning af pakning i overjorden anbefales ikke-vendende jordlosning til den behovsbestemte dybde, der sikrer at jorden ikke opblandes og en skansom pavirkning af regnorme m.v. Genpakning af jorden er dog et problem, der skal tages hojde for ligegyldigt hvilken strategi og hvilket redskab, der vaelges til ikke-vendende losning. Forebyggelse er det bedste middel imod pakning af overjorden, hvilket kan ske ved kontrolleret trafik i spor, der anvendes ar efter ar. Mindsket afhaengighed af ukrudtsmidler og optimeret godningsudnyttelse bor ogsa vaere centrale elementer i fremtidige plojefri dyrkningssystemer.