Et udstrakt selv

Artiklen undersoger unge studerendes (18-25 ar) narrativer om trivsel og handtering af praestationskrav i forbindelse med at vaere under uddannelse. Unges brug af receptpligtig medicin til ikke-medicinske formal som at trives eller praestere bedre diskuteres i lyset af et ogende praestations- og effektivitetspres i det danske uddannelsessystem. Analysen viser, at de unge bruger medicin ud fra meget forskellige logikker og forbehold. Nogle unge normaliserer egen brug og ser den som en legitim made at handtere oplevet pres pa og som en mulighed for at differentiere sig. Andre mener, at de burde kunne klare sig uden. Disse unge fortaeller om etiske dilemmaer og om en folelse af at snyde og at bevaege sig vaek fra et ’autentisk’ selv. Mange unge fortaeller om en folelse af utilstraekkelighed og om stor ambivalens over for de samfundsmaessige krav, de oplever. Artiklen diskuterer, hvorvidt den ogende individualisering i samfundet, bade nar det gaelder valg og ansvar, maske kraever for meget af unge under uddannelse.