‘Mål- og resultatstyring’ i universitetssektoren – realitets- eller illusionsdannelse?

Moderniseringsstyrelsen har i de seneste ar udviklet vejledende materiale til fremme af ‘mal- og resultatstyring’  i departementerne. Denne artikel undersoger, hvor god den udviklede model for mal- og resultatstyring er til at opfylde malsaetningen om at skabe effektive institutioner. Undersogelsen baserer sig pa en analyse af centrale begreber i Moderniseringsstyrelsens model til mal- og resultatstyring og i de implementerede resultatkontrakter mellem Ministeriet for Uddannelse og Forskning og universiteterne. Teoretisk bygger vi pa pragmatisk konstruktivisme, som opstiller de begrebslige krav, der ma stilles til et malings- og styringsvaerktoj, hvis det skal kunne siges at vaere et trovaerdigt redskab til at skabe en praksis, der rent faktisk fungerer. Analysen afslorer, at modellen er domineret af darligt skitserede begreber og mismatcher, der danner grundlag for skabelse af illusioner. Der er saledes behov for at udvikle en bedre begrebsramme til mal- og resultatstyring af offentlige institutioner. Dette er isaer vaesentligt i en tid, hvor man snakker om at give mere beslutningsautonomi til ledere i den offentlige sektor. Det kraever nemlig et trovaerdigt begrebsapparat, hvormed ministerierne kan holde disse ledere ansvarlige for resultaterne af deres handlinger.