De Nordiske Covid 19 hjælpepakker og atypisk beskæftigede: erfaringer med universelle og målrettede tiltag

De nordiske regeringer har, ligesom de ovrige europaeiske lande, lanceret en raekke hjaelpepakker med henblik pa hjaelpe virksomheder og beskaeftigede under coronakrisen. Artiklen undersoger, hvordan og hvem de nordiske hjaelpepakker daekker pa arbejdsmarkedet. Analytisk traekkes der pa velfaerds- og segmenteringslitteraturen, og vi antager, at karakteren af hjaelpepakkerne i de enkelte nordiske lande – dvs. universelle og malrettede hjaelpepakker –bidrager til, at bestemte grupper kan have nemmere eller svaerere ved at fa del i ordningerne, hvormed hjaelpepakkernes udformning implicit bidrager til en institutionel forankret (u)lighed. Vi finder, at Island, Norge og Finland i hojere grad har trukket pa universelle hjaelpepakker, der synes at favne flere atypisk beskaeftigede og implicit i deres udformning bidrage til lighed. Danmark og Sverige har derimod i storre udstraekning anvendt malrettede hjaelpepakker, der fremstar mindre inkluderende, men ofte mere generose end de ovrige nordiske lande.