Børn i vanskeligheder i matematik og deres matematikundervisning

Sammenfatning/abstrakt Johnson, Simon (2016), Born i vanskeligheder i matematik og deres matematikundervisning, Skolutveckling och ledarskap, Larande och samhalle, Malmo hogskola, 90 hp. Forventet kundskabsbidrag Som blivende speciallaerer i matematik mener jeg, at elever i matematikvanskeligheder er den vigtigste kilde til information med hensyn til matematikvanskeligheder. At give eleverne en mulighed at komme til orde og lyttet til mener jeg derfor naermest er en rettighed. Meget forskning handler om elever i matematikvanskeligheder men sjaeldent med elever i matematikvanskeligheder. Formal og praeciserede sporgsmal Formalet med denne studie er at give elever i vanskeligheder i matematik en stemme eller sagt med andre ord en mulighed at belyse deres tanker og funderinger i forhold til deres matematikundervisningen. Fokuset er pa elevernes tanker og ud fra disse prove at tolke og komme frem til om der er noget faelles ved maden elever i matematikvanskeligheder ser pa laering og i sa fald om der skal aendres og stottes i praksis. 1. Hvordan foler og oplever elever i matematikvanskeligheder deres undervisningssituation i matematik 2. Hvordan vil de gerne have at undervisningen var, sa de udvikles sa meget de kan? 3. Hvordan har de oplevet matematik gennem deres skolegang? Har den altid opleves som vanskelighed? Teori Pa det overordnede socialpolitiske niveau anvender jeg Bourdieus (Bourdieu & Passeron 1977) begreb, habitus. Som en videreudvikling af dette begreb har jeg valgt Skovsmose (2012) begreb foregrund, som handler om de fremtidige muligheder individet har. Dette kan bade handle om individets valg men ogsa samfundets muligheder som pavirker individets handlingsmonstre. Nar det handler om lyst til laering benytter jeg mig af Banduras (1994) begreb self-efficacy. I undervisningssituationer er den didaktiske kontrakt et vigtig brik i det komplicerede felt vi kalder laering. Elever i matematikvanskeligheder vaelger jeg at benaevne som at de har regnehuller (Lindenskov & Weng 2006). Dette metafor favner bredt men er ikke sa ladet som 4 begrebet dyskalkuli. Fordelen ved tidlige indsatser i matematik benyttes Sterners (2014) forskning. Metode Studien er inspirereret af Kvale og Brinkmann (2009) kvalitative forskningsinterview. Jeg har forsogt at benytte den halvstrukturet livsverdensinterview. Eleverne i undersogelsen gar i 6. og 7. klasse i en grundskole i det sydlige Sverige og har ikke godkendt karakter eller ikke klaret sjetteklasse nationale prove i matematik. Interviewene blev holdt individuel og blev optaget digitalt. Resultat Set ud fra samtalerne med eleverne mener jeg, at kunne se en generelt monster. Matematik indebaer en del folelser (Bandura 1994) som kan vaere negative, hvis individet oplever at have vanskeligheder i matematik under en laengere periode. Alle eleverne svarede, at matematikken havde vaeret besvaerligt helt fra starten af deres skolegang. At saette ind ekstra resurser i de tidlige ar mener jeg kunne have store positive konsekvenser for elever i vanskeligheder i matematik. At tidlig intervenerer (Lindenskov & Weng 2013) og supplerer med intensiv kurser (Sterner 2014) for elever i vanskeligheder i matematik vil maske give en lyst og motivation til at fortsaette sin laering. Implikationer Udvikling af en matematik interventionsprofil pa skolen, hvor alle indblandede paedagoger praecist ved, hvordan arbejdsrutinen er med hensyn til screening. For det andet at have konsultationer med undervisende laerer i matematik. Her ser jeg laerernes mulighed at lofte samt videreudvikle deres fundringer og tanker i et samarbejde mellem laerer og speciallaerer. For det tredje ser jeg som blivende speciallaerer i matematik en vigtig opgave at kunne bidrage med konkrete materialer, IT og andre redskaber. Og som et sidste specialpaedagogisk implikation mener jeg at skabelsen af et netvaerk af speciallaerer i matematik i kommunen ville bidrage til videreudvikling af den enkelte speciallaerer. Nogleord: foregrund, regnehuller, self-efficacy, tidlig intervention