Coccidiose hos kvæg: En oversigt over coccidiearter, patogenese, epidemiologi ogforebyggelse specielt i økologiske besætninger

Coccidiose hos kalve forarsages af arter af de encellede parasitter, Eimeria, der findes vidt udbredt i alle verdensdele, og som giver anledning til diarre og utrivelighed hos isaer unge og modtagelige dyr. Hos kvaeg findes 12 forskellige Eimeria arter, der adskiller sig fra hinanden med hensyn til morfologi, livscyklus og patogenitet. Infektion med Eimeria kan diagnosticeres ved forskellige la-boratoriemetoder, hvorved bl.a. antallet og arten af coccidier forsoges fastslaet. Saledes skabes grundlag for bestemmelse af hvilke forebyggende tiltag, der eventuelt bor ivaerksaettes. Ved under-sogelse af 258 kalve fra 25 danske okologiske malkekvaegsbesaetninger fandt vi Eimeria-arter i alle (100%) besaetninger og i 88% af kalvene. De fleste kalve udskilte meget lavgradige maengder af coccidier i godningen, medens nogle havde saerdeles hoje coccidieudskillelser. Coccidiose er en multifaktoriel sygdom, og svaerhedsgraderne af sygdommen varierer derfor fra subkliniske tilfaelde til nogle med los, pastos faeces af en enkelt dags varighed eller profus diarre med dysenteri, tenesmus og evt. mors. De kliniske symptomer tillaegges traditionelt tilstedevaerelsen af coccidiearterne Eimeria zuernii og E. bovis. Kalvens modtagelighed for coccidiose afhaenger bl.a. af ramaelksforsyning og immunitet, ernaeringsstatus, stress, og evt. forekomst af andre sygdomme (f.eks. samtidige helminth- eller virusinfektioner). Endelig har ogsa miljoet betydning for udvikling af coccidiose, herunder opstaldningstaethed, klima og hygiejne. Total udryddelse af coccidier er ikke muligt pga. parasittens ubikvitaere forekomst og resistens i miljoet, men kalven kan styrkes ved sikring af tilstraekkelige ramaelksmaengder og ved opretholdelse af hoj hygiejne i kaelvningsboksen, samt efterfolgende opstaldningsforhold. Aktiv immunisering (vaccination) har endnu ikke vist sig effektiv i storre malestok. Der foreligger ikke yderligere retningslinier for forebyggelse i perspektiv af de okologiske regler. Kalve, der har klinisk coccidiose, bor isoleres fra de ovrige kalve og gives vaesketerapi for at opretholde vaeskebalancen. Den bedste behandling er imidlertid forebyggelse - med fokus pa belaegningsgrad og hoj hygiejne inklusive rigeligt med tor stroelse.