Noget i luften â mellem tavshed og latter Håndtering af intimiderende lugt på hospitalet

Denne artikel diskuterer lugtens intimitet som et betydningsfuldt element i hospitalsvaesenets omsorgsarbejde. Noget af det mest intime, der kan deles med andre mennesker, er lugt. Kropslugte er private, men lader sig sjaeldent taemme, og derfor far duft og dunst ofte et intimiderende virke i det sociale liv; de patvinger os en intimitet, vi ellers ikke havde villet. Saerligt mindsket kontrol over kropslugt kan vi fa i situationer, hvor vi ikke laengere er i stand til at varetage egen hygiejne eller styre kropsfunktioner. Det sker, nar vi bliver syge, og pa hospitalet er patienter, behandlere og plejere saledes ofte ’indlagte’ til at dele intime lugterfaringer. Episoder fra et dansk hospital vil danne illustrativt grundlag for teoretiske droftelser af, hvorledes intimiderende lugt kan handteres blandt andet med tavshed og latter afhaengigt af situationers alvorsgrad og patienters behov for omsorg.