Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?

I mit arbejde som psykolog i sygehusvaesnet stoder jeg pa mennesker, der er ramt pa eksistensen, nar de oplever at kroniske smerter saetter en barriere for deres hab og dromme for livet. Indimellem bliver andelige og eksistentielle sporgsmal udtalt i terapien, men oftest ikke. Maske fordi den sundhedsfaglige ramme, som jeg moder patienterne i, ikke fordrer en abenhed om disse sporgsmal. Litteraturen peger ellers pa at andelig og eksistentiel lidelse i hoj grad er forbundet med fysisk, psykisk og socialt helbred og velbefindende. Litteraturen finder ogsa, at sundhedspersonale ofte undlader at adressere dette pa grund af blufaerdighed, mangel pa tid eller en oplevelse af manglende faerdigheder til at tage den svaere samtale. Artiklen saetter fokus pa sporgsmalet om sundhedspersonale skal sporge ind til samt inddrage patientens/klientens andelige og eksistentielle overvejelser i forbindelse med livskriser som alvorlig sygdom. Der praesenteres forskellige mulige mader dels at opspore andelig og eksistentiel lidelse, og rationalet for at inddrage en persons tro i behandling diskuteres.